Mµlkevejen - Vores galakse

Mµlkevejen, vores galakse, som den ser ud om sommeren set her fra Jorden, fra sydlige himmelstr°g. Kameraet er rettet mod Mµlkevejens centrum og dens centrale udbulning, bulen, er tydelig. I billedet ses bulens millionvis af stjerner som en sammensmeltet gl°d sammen med nogle fσ tusinde enkeltstjerner der hovedsagligt befinder sig i vores umiddelbare nµrhed. Foruden stjerner ses ogsσ σbne stjernehobe, r°de gastσger, m°rke st°v- og gasskyer i Mµlkevejens skive, samt et par forgrundstrµer og en forbipasserende flyvemaskine.

Mµlkevejen er vores lokale galakse. Den er en spiralgalakse som vores nabogalakse, Andromedagalaksen (M31), og indeholder en mµngde stjerner, i alt ca. 200 milliarder, samt en hel del st°v og gas. Det meste af Mµlkevejens masse udg°res dog af sσkaldt m°rkt stof (Dark Matter).

Andromedagalaksen, M31 er tydeligvis en spiralgalakse. Mσske ville Mµlkevejen ses sσledes ud hvis vi kunne se den udefra. Vi ser bulen samt de lange st°vbσnd, der l°ber langs spiralarmene. To elliptiske satellitgalakser til M31 ses ogsσ

Mµlkevejen bestσr hovedsagligt af tre delelementer:

  • En skive, som igen kan opdeles i den tykke og tynde skive efter forekomsten af forskellige stjernetyper med karakteristiske egenskaber. Skiven indeholder de smukke spiralarme, som er fortµtninger af st°v, gas og stjerner. Muligvis indholder skiven ogsσ en tvµrgσende "bjµlke", i starten af spiralarmene ind mod spiralgalaksens centrum.
  • En central fortykning - Bulen - som ogsσ kendes fra andre spiralgalakser. Bulen indeholder fortrinsvis gamle stjerner.
  • Haloen, som bl.a. indeholder de kugleformede stjernehobe. Denne halo kan igen opdeles i en synlig og en usynlig (eller m°rk) halo. Den m°rke halo menes at vµre opholdssted for det meste af det m°rke stof i Mµlkevejen.

    Mµlkevejens opdeling blev rigtig synlig med COBEs (Cosmic Microwave Background Explorer) observationer af de koldeste gas- og st°vskyer i Mµlkevejens. Billedet her er nok det tµtteste vi kommer pσ et overblik over Mµlkevejen i mange σr.

    Den ovenstσende opdeling skal ikke opfattes sσ "absolut" som fx opdelingen af et hus i henholdsvis beboelsesrum, loft, tag osv. - de enkelte delelementer i Mµlkevejen griber nemlig ind i hinanden.

    Mµlkevejen er ca. 100.000 lysσr i diameter og 1000 lysσr tyk. Solen befinder sig lidt lµngere end halvvejs ude fra midten i en af spiralarmene.

    Det er svµrt at observere Mµlkevejens egenskaber pσ stor skala, netop fordi vi befinder os inde i Mµlkevejens skive. St°vet og gassen her g°r det svµrt at se de fjerne dele af spiralarmene.

    Mµlkevejen i hele dens udstrµkning, observeret fra Jorden i synlig lys. St°vet og gassens blokerende indvirkning ses. Mµlkevejens to satellitgalakser - De Magellanske skyer - ses nedenfor tv. for Mµlkevejens centrum.

    F°rst i de senere σr er det blevet muligt at se lµngere ind i Mµlkevejens plan med observationer fra satellitter som fx IRAS (InfraRed Astronomical Satellite). IRAS observerer i Infrar°dt lys (varmestrσling) som lettere trµnger gennem Mµlkevejens st°v og gas.

    IRAS satelitten observerede Mµlkevejens og andre galaksers varmestrσling. Kun hvor st°vet og gassen er tµttest kunne IRAS' °jne ikke trµnge igennem. De sorte striber er omrσder af himlen hvor IRAS ikke observerede.


    Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

    Tilbage til Planetariets hjemmeside